Dairy Game
Mejerispillet
YOMIN
Tema: En ny yoghurtdessert
Spillet gennemføres i grupper a 2-5 personer.
Varighed: 45-60 minutter.
Formålet med spillet YOMIN er, at gøre uddannelsessøgende interesserede i en uddannelse til mejeriingeniør på København Universitet Science. Ved at følge et produkt hele vejen fra udviklingsstadiet til lancering får deltagerne indblik i de spændende opgaver og de mange muligheder, man har, som mejeriingeniør.
Under spillet kan deltagerne påvirke beslutninger og opleve forskellige problemstillinger, som mejeriingeniører håndterer. Man spiller sammen i grupper om at klare sig bedre end de andre grupper i klassen. YOMIN er til flere målgrupper og primært til gymnasieelever og bachelorstuderende. Da vi ikke kan forudsætte særlig stor faglig viden hos deltagerne, er der nogle hjælpekort, som klæder deltagerne på til at vælge handlinger i spillets dilemmaer. Personerne på hjælpekortene er real-life mejeriingeniører, som på tidspunktet primo 2018 var ansat i den pågældende virksomhed og stilling. De viser med deres forskellige baggrunde fagets alsidighed.
Desuden besøger Uddannelsens ambassadører gymnasier i hele landet i en større kampagne for at gøre specielt elever på biotek og de naturvidenskabelige linjer i hele Danmark opmærksomhed på uddannelsen og spille spillet. Desuden kan medlemsvirksomheder af Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen låne spillet til internt brug eller ved besøg af skoleklasser.
- Dairy Game Hvidbog
- Dairy Game Yoghurt slides
- Dairy Game facilitator slides
- Dairy Game spilregler
- Dairy Game evaluering