AU2MATE

AU2MATE – leverandør til mejeriindustrien

Au2mate, som har hovedkontor i Silkeborg, udvikler og leverer automation og industriel IT med fokus på optimering af processer og minimering af spild, energiforbrug og klimaaftryk. Virksomheden leverer løsninger til forskellige brancher – men er især kendt for at være en tæt samarbejdspartner for me

Au2mate har et omfattende proceskendskab til og erfaring med mejeribranchen. De har gennemført et stort antal projekter for kunder i ind- og udland, der spænder over alt fra små opgraderinger og udvidelser til store green-field projekter med tusindvis af items.

Projekterne spænder over alle segmenter af mejeribranchen fra konsummælk, yoghurt, ost og smør til filtrering, inddampning og spraytørring. Kort sagt; uanset mejeri og produktionsapparat, kan Au2mate levere softwaren og få det hele til at snakke sammen.

MASStermate – en særlig opfindelse
En af software-virksomhedens seneste nyheder er faktisk noget helt andet end software – nemlig en maskine.

MASStermate er en standardiseringsenhed udviklet til automatisk standardisering af fedtprocent i mælk og fløde. MASStermate har en høj nøjagtighed og kan bruges som stand-alone eller integreres i et eksisterende anlæg.

Ud over MASStermate har virksomheden også en række forskellige IT-produkter – herunder Document Module som er et smart dokumentationssystem hvor man vha. en QR kode på det fysiske anlæg kan få adgang til alt dokumentation, instruktionsvideoer mv. fra sin smartphone eller tablet.

Mejerikendskab og hang til IT og bæredygtighed
Medarbejderstaben i Au2mate tæller mere end 100 skarpe ingeniørhjerner, der hver dag programmerer maskiner og udvikler software til mejerierne.

Au2mate er ikke en virksomhed, der har en lang tradition for at have mejeriingeniører ansat. Dog ligger der mange spændende og relevante udfordringer for en kandidat med både viden om mejeriproduktion og interesse for IT og software.

Virksomheden har på verdensplan ca. 135 medarbejdere, hvoraf ca. 100 befinder sig i Danmark. Udover hovedkontoret i Silkeborg findes der afdelinger i Odense, Hillerød, Dubai, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Portugal, Australien og England.

Au2mate prioriterer altid at være på højeste faglige niveau. Her får man en arbejdsplads med omdrejningspunkterne teknologi, høj faglighed, åben dialog og frihed under ansvar til fordel for kunder, kollegaer og det omkringliggende samfund.