Steffan Dyrnø

Steffan Dyrnø

Mød Steffan, som nu læser til mejeriingeniør efter 10 år i militæret.
Steffan kan varmt anbefale mejeriingeniøruddannelsen til alle der drømmer om en karriere i fødevareindustrien.

Steffan Dyrnø, 33 år, 10 år som soldat, inden studiestart.
Kæreste + Hund + Bor i Valby

 

Hvorfor har du valgt mejeriingeniøruddannelsen?

Først skal det siges at jeg elsker ost! Så det var selvfølgelig en stor grund til at mejeriingeniøruddannelsen kom på min radar i bachelortiden. Men der var flere grunde til at jeg valgte mejeriingeniøruddannelsen. Gennem min studietid på bacheloren havde jeg været til en masse informationsmøder omkring uddannelsen, og det gik hurtigt op for mig, hvor engagerede industrien var i uddannelsen, der var enormt meget kontakt til en masse af de virksomheder man ville kunne komme ud og arbejde i ved endt uddannelse. Det var virkelig med til at gøre en klar over præcis hvad der var af muligheder man ville få ved at tage uddannelsen. Derudover så gik det også op for mig, at bare fordi jeg ville vælge at specialisere mig inden for mejeriområdet, så ville det ikke være ensbetydende med at dørene ville lukke i for mig, hvis jeg ville ud og arbejde i en anden del af fødevareindustrien, nok nærmere tværtimod.

 

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Det bedste ved uddannelsen er ubestridt den balance man har mellem teori (forelæsninger + teoretiske øvelser), praksis (laboratorieforsøg), praktik (selve mejeripraktikdelen) og forelæsninger afholdt af specialister fra industrien/virksomheder. Det giver virkelig syn for at det man lærer på universitet, er noget man skal ud og arbejde med, og videreudvikle i virksomhederne. Jeg synes det er enormt fedt at man kan se den røde tråd, helt ud til ens kommende arbejdsplads.

 

Hvordan ser en typisk studiedag ud for dig?

En af styrkerne ved uddannelsen er faktisk at der ikke er 1 type typisk studiedag.
Vi kan have dage hvor der er besøg hos virksomheder, eller de kommer forbi og holder specifikke forelæsninger, dage afsat til gruppearbejde, eller vi kan have dage hvor vi kun er i laboratoriet.
Skulle jeg alligevel gik et forsøg på en ”typisk” studie dag, ville det være en der indeholdt 50% ”klassisk tavle undervisning” og 50% teoretiske(case arbejde/regneopgaver) og/eller praktiske øvelser (laboratorieforsøg).

 

Hvad er den bedste oplevelse du har haft på mejeriingeniøruddannelsen indtil videre?

Hands down, mejeripraktikken som helhed. Den lå for mig, det første semester (de første 2 blokke) på uddannelsen, og praktikken hos virksomhederne bekræftede mig blot i at jeg havde taget det rigtige valg. Det var så fedt at komme ud og se teorien omsat til praksis. Her fik jeg også endeligt syn for at den meget videnskabelige uddannelse kan føre til en fremtid, hvor man kan stå med fysiske ting i hænderne ens viden har været med til at producere. Det er ikke noget der kun foregår på papir og i hovedet, hvilket man nogle gange godt kan glemme når man læser på universitetet. Man kan være med til at skabe ting, hvad enten der kæmpe maskiner til produktionen, eller den færdige vare der skal sælges til forbrugere.

 

Hvordan er fællesskabet på uddannelsen?

Fællesskabet er supergodt. Især den del af mejeripraktikken hvor man er på Kold College, er med til at rykke os nærmere hinanden. Her bor vi i en del uger sammen på et lille skolehjem, og man kommer derfor hinanden rigtigt godt ved og lærer hinanden bedre at kende end hvis man blot mødtes til normal universitetsundervisning.
Udover det, så mærker man allerede under uddannelsen, at mejeriingeniørverden er god ved og glad for sine. Man fornemmer allerede under uddannelsen synes jeg, at det er et fællesskab der er klar til at tage imod en når man er færdiguddannet.

 

Hvad vil du sige til andre, der overvejer mejeriingeniøruddannelsen?

Husk på, at bare fordi I vælger at specialisere jeg inden for mejeri, så betyder det ikke at i kommer til at arbejde med mælk og ost, resten af jeres liv. Den viden, og de færdigheder du får under uddannelsen kan sagtens anvendes på alle andre områder af fødevareindustrien. Uddannelsen har en lang lang tradition, og er omkring 100 år gammel. Folk i fødevareindustrien er derfor klar over hvad en mejeriingeniør står for og kan. Derfor så er der også så godt som jobsikkerhed med uddannelsen i bagagen.

Hvor ser du dig selv om 10 år? (arbejdsgiver, arbejdsområder, stillingsbetegnelse etc)

Åhhh, det er et svært spørgsmål, i min absolutte drømmeverden har jeg nok scoret mig et job i USA, eller Schweiz, og arbejder nok inden for produktion.
Ellers kunne jeg også godt se mig selv arbejde med at lave nogle klimavenlige oste hvor anvendelsen af alger eller insekter indgår. Da især anvendelse og udnyttelse af alger/insekter i fødevareindustrien er noget jeg synes er enormt spændende.
Men for at være helt ærlig, så ved jeg det ikke. Jeg har ikke engang en fast ide hvilken del af fødevareindustrien jeg er endt i på det tidspunkt. Uddannelsen giver mulighed for så mange ting og jeg synes det hele er superinteressant og vil derfor ikke indskrænke mig selv.
Hvem ved, måske kommer jeg selv forbi som gæsteforelæser på mejeriingeniøruddannelsen til den tid.

Billeder fra min studietid indtil nu:

En Raman laser vi bruger til spektroskopiske målinger.

Raman laser til mejeriingeniøruddannelsen

Den dag jeg blev et MEME på uddannelsen.

Beregninger

Besøg på thisted bryghus.

Forelæsninger fra Dupont

Raman Sektroskopi


En lakridsisbåd vi producerede da vi besøgte premier-is.

Testsæt til laboratorie forsøg

Ost på Nr. Vium mejeri fra under mit praktikophold.

Hjemmeproduceret smør på Kold College


Mere smør

.