Lise Lassen

Hvor arbejder du og hvad er din stillingsbetegnelse?

Jeg arbejder ved Arla Foods innovationscenter i Skejby ved Aarhus som NPD manager (new product development). Jeg har ikke ledelsesansvar, men arbejder med produktudvikling af oste og af plantebaserede analoger til ost.

Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?

Det er en kliché at sige, at dagene ikke ligner hinanden, men det er ikke desto mindre sandt. Jeg er så heldigt stillet, at jeg har en del praktisk arbejde i min stilling, så jeg er ikke bundet til møder hele dagen og hele ugen. Overordnet arbejder jeg meget med nye og eksisterende ingredienser og teknologier.

Mine praktiske opgaver kan være at lave prototyper i vores pilotmejeri. Måske kigger vi på en eksisterende ost, og vi skal spore os ind på, om vi godt kan skifte løben, eller om det påvirker smag og tekstur for meget. Det kan også være, at en leverandør har sendt os et nyt protein, som vi skal undersøge – kan det fx inkorporeres i nogle de ting, vi udvikler på, eller passer smagen ikke til det, vi er ved at lave. Praktiske opgaver kan også være mere rutineprægede. Nogle gange skal der sendes prøver afsted til nogle af vores globale kontorer, som gerne vil se på de ting, vi udvikler på. Jeg bager pizzaer ofte, hvor vi tester nye udviklinger – smelter det som det skal, kommer der den ønskede bruning osv. Endelig kan en praktisk opgave være at smage på en masse ost. Vi kortlægger nogle gange hvad der er på markedet af en type ost. Så køber vi alle de oste vi kan finde i supermarkedet og online af den type ost og smager dem op mod hinanden. På den måde spotter vi, om der er trends i både smag, størrelser og indpakning.

Jeg kører sommetider større forsøg på et mejeri, og så tager jeg ud på mejerierne både når vi kører forsøgene, og når der skal bedømmes oste. Det er skønt at samarbejde med vores kolleger ude på mejerierne og se produkterne komme til live.

De mindre praktiske opgaver er fx møder. Måske taler jeg med et af vores globale kontorer, som har et ønske til en ny ost. De har spottet et hul i deres marked. Der mangler en ost, der kan smelte på en særlig måde, eller som har en tekstur, der er forskellig fra de andre konkurrenter. Så taler de bl.a. med mig og med et af mejerierne, hvor osten kan laves. I den type projekter har jeg en koordinerende rolle, men jeg er også med til forsøg i vores pilotmejeri eller på de store mejerier. Andre møder kan være projektmøder eller science talks, hvor vores forskere fra innovationscentret fortæller om et emne, de arbejder med. Min tid går også med dokumentation af mit arbejde og vores produkter. Som eksempel skal nyudviklede produkter følges over deres holdbarhedsperiode, og der skal tages billeder, smages og testes mikrobiologi over flere måneder for at være sikker på, at det vi sender på markedet også kan holde sig. Endelig har jeg også en lille flok studentermedhjælpere, som jeg er koordinator for.

Har det været nemt at få job efter endt uddannelse?

Det var ikke svært, men det var heller ikke sådan, at indbakken eksploderede i jobtilbud, da jeg var færdig. Jeg skrev speciale hos en analyseafdeling i Chr. Hansen i Hørsholm, og imens holdt jeg øje med jobopslag. Der var en stilling som produktionskemiker hos Chr. Hansen i Roskilde, som pludselig var åben. Jeg kom til samtaler og fik jobbet – jeg startede kort efter mit specialeforsvar. Det handler meget om timing, så man skal ikke blive slukøret, hvis der ikke sker noget den første tid efter endt uddannelse. Jeg syntes det var fint at søge arbejde mens jeg lavede speciale.

Netværk er godt at have, så hvis jeg må komme med et budskab til de studerende, så er det at skabe sig et godt netværk blandt studiekammeraterne – yngre og ældre. Hav også en åben indstilling til første job. Det kan kun blive sjovt og lærerigt, hvis du lander et sted, du slet ikke havde regnet med. Man bliver overrasket over, hvor mange spændende jobs og emner, der ligger derude. Ofte skal man bare i gang med arbejdsmarkedet, og så bliver det nemmere at komme til samtaler, når man allerede er i job.

Hvorfor valgte du mejeriingeniøruddannelsen som studieretning?

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab og ernæring var spændende, men også lidt generel. Helt oprindeligt havde jeg tænkt på at læse ernæring, men blev fuldstændig fascineret af den store verden af fødevarevidenskab og -teknologi. Jeg savnede at kende et fagområde rigtig godt, så derfor var jeg tiltrukket af de mange fag på mejerioverbygningen, hvor man dykker dybere ned i mejeri fra forskellige vinkler.

Hvad var det bedste ved uddannelsen?

Praktikken og mine fantastiske studiekammerater. Studieturene med DairyForum var vildt gode, husker stadig mange af de ting, vi oplevede. Jeg elsker at vi mejeriingeniører har en fælles forståelsesramme og et fælles sprog. Nu har jeg været færdiguddannet i 10 år, og det bliver kun mere tydeligt i mit arbejdsliv, hvor stærk og tværfaglig uddannelsen er. Vi kan være med i rigtig mange samtaler, fordi vi kender helheden omkring mejeriprodukter – samspillet mellem råvarer, udstyr, kemi og mikrobiologi.

Hvad vil du sige til andre, der overvejer mejeriingeniøruddannelsen?

Du skal ikke være bange for at blive FOR specialiseret. Du lærer at tilgå et felt på en akademisk måde, at være kritisk og at tænke praktisk. Det er færdigheder du kan anvende alle steder. Flere af mine studiekammerater fra mejerioverbygningen arbejder ikke med mejeri, men har fundet andre virksomheder, hvor vores evner alligevel kan bruges. Derfor – tag de valgfag, du har lyst til og nørd igennem. Nyd at fordybe dig i et emne.