Amalie Stavnstrup Rasmussen

Amalie Stavnstrup Rasmussen

Amalie er på 3. år af sin BA. Og så er hun endnu en af vores fantastiske ambassadører for mejeriingeniøruddannelsen.
For hende har det bedste ved uddannelsen været muligheden for at komme rigtig meget i laboratoriet.

Mit navn er Amalie Stavnstrup Rasmussen, og jeg er 23 år gammel.
Jeg er ambassadør for mejeriingeniøruddannelsen, og er på 3. år af mine BA, og går på nuværende tidspunkt ind i min praktikperiode, fra februar-juli.

Hvorfor har du valgt mejeriingeniøruddannelsen?

Jeg kendte faktisk ikke til mejeriingeniøruddannelsen, da jeg startede på bacheloren fødevarer og ernæring. Men det ændrede sig hurtigt, da jeg begyndte at diskutere fremtidsplaner med mine medstuderende. Jeg blev meget inspireret, og begyndte selv at undersøge, hvad mejeriingeniøruddannelsen egentlig gik ud på.
Jeg blev bidt af, hvad mælk er for en vidunderlig råvare igennem flere af de første fag på andet år af min bachelor, og blev derfor bare nødt til at beskæftige mig med denne råvare, og undersøge dens muligheder.

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Det bedste ved uddannelsen for mit vedkommende har været muligheden at komme rigtig meget i laboratoriet, så man forstår alt teorien meget bedre. At kunne se råvaren ændrer sig efter, hvad du udsætter den for, er helt igennem fantastisk. Laboratoriearbejdet bidrager til koblingen, der sætter alt teorien ind i en anden kontekst.

 

Hvordan ser en typisk studiedag ud for dig?

Den typiske studiedag for mig på nuværende tidspunkt, er desværre foran en computerskærm det meste af tiden, grundet corona. Forrige år bestod en typisk dag på studiet af meget undervisning på skolen med forelæsninger, laboratorieforsøg og regne/øvelses-timer. Der har været en god variation igennem tiden i, ift. hvordan undervisningen har været planlagt.

Online møder på teams, zoom eller Skype er ydermere blevet en vigtig del af måden, jeg kommunikerer med mine medstuderende og skaber noget, der minder om socialt samvær.

Hvad er den bedste oplevelse du har haft på mejeriingeniøruddannelsen indtil videre?

Jeg er endnu stadig på bacheloren, så har endnu ikke valgt specialiseringen som mejeriingeniør, men skal forhåbentlig i praktik, hvis regeringen tillader det, hvor jeg tænker, at jeg for alvor bliver introduceret til, hvad det vil sige at være en mejeriingeniør i praksis.

 

Hvordan er fællesskabet på uddannelsen?

Da vi ikke er en stor årgang, kommer man hinanden meget ved. Jeg forventede, at praktikken for alvor skulle være tidspunktet, hvor man kom alle fra årgangen hinanden rigtig ved, da vi skulle bo sammen i perioden, hvor er der undervisning på Kold College.

Jeg har fået en masse gode bekendtskaber på uddannelsen, og har fundet nogle gode veninder, der virkelig deler de samme interesser som mig.

 

Hvad vil du sige til andre, der overvejer mejeriingeniøruddannelsen?

Kast dig ud i det! Jeg havde intet bagland, der har kunnet introducere mig for uddannelsen, men er blevet dirigeret i denne retning som følge af fag, der har vækket min interesse undervejs.

 

Hvor ser du dig selv om 10 år? (arbejdsgiver, arbejdsområder, stillingsbetegnelse etc)

Jeg synes det er svært at sige, hvor jeg er om 10 år. Jeg føler faktisk uddannelsen spænder meget bredt, så jeg kan se mig selv alle mulige steder. Jeg har været til samtlige arrangementer, hvor mejeriingeniører fra hele DK har fortalt, hvordan de er havnet, hvor de nu er, hvilket kun har åbnet mine øjne for mulighederne. Jeg tænker, der kommer en naturlig indsnævring ift. mit senere jobvalg, når jeg er længere på uddannelsen.

 

Hjemmekontoret ser for det meste sådan her ud